FAMILIERÅDGIVNING
Søg
  • Forside
  • Behov
  • Terapi
  • Coaching
  • Akupunktur
  • Profil
  • Priser
  • Kontakt

Familieterapi

Står den på råben og skrigen og stress fra morgenstunden, børn der ikke vil, som du vil? Føler du afmagten melder sig, frustration, vrede, hvor du tænker: ”sådan en morgen orker jeg ikke en gang til”? For blot at gentage scenariet næste morgen? Så er familieterapi vejen frem for jer. 

I enhver familie er der en gensidig afhængighed og påvirkning. Så når én har det svært eller mistrives, påvirker det resten af familien og skaber store frustrationer hos alle. Disse mønstre - som kan opstå i alle familier - er en del af at være forælder. Men de behøver ikke styre jeres liv. For ofte handler det om gennem familieterapi at få nogle ganske enkle redskaber til at kunne klare hverdagen både i forhold til små børn og teenagere, som kan udfordre enhver.

Konflikter i forældre-barn relationen hører ikke kun til i barne/ungelivet, men også i voksenlivet, hvor års undertrykte følelser og misforståelser kan ligge til grund for et betændt forhold, som kan være svært at få løst op for, og tilmed gøre det ulideligt at være i samme rum.

I familieterapi hjælper jeg jer både gennem individuelle og familie-samtaler med at finde ind til kerneproblemet og finde nye løsninger til at være sammen, så alle får plads og mulighed for at trives i familien ved at arbejde positivt og fremadrettet.

For nogen kan det give mening, at vi deler terapien op, så jeg har en individuel samtale med jer hver især for at få mulighed for at forstå jeres situation bedre. Er børn med i terapien, deltager barnet/børnene nogle gange i den første samtale, hvorefter forældrene fortsætter i par-/familieterapi.

Kontakt mig på dorte@familieterapi.dk eller tlf. 2673 1318 for at træffe aftale.

Parterapi

Er der langt mellem kys og kram og sex, er I løbet tør for samtalen hen over spisebordet og flygter ind i sofaen for at glo på tv aften efter aften? Spørger I jer selv flere gange om ugen, om det var sådan livet skulle se ud? Så deler I skæbne med rigtig mange andre par, for hvem parterapi vil være den helt rigtige løsning. 

Alt for ofte tager hverdagens trummerum over i et parforhold og i stedet for at glæde hinanden bruges energien på konflikter og skænderier. Og langsomt men sikkert forsvinder gnisten og man glider fra hinanden. Men med hjælp fra parterapi kan det lade sig gøre at genfinde og genskabe glæden ved hinanden på ny.
Ofte handler parforholdsproblemer om kommunikation og vanskeligheder med at forstå hinandens følelser og reaktioner og selvom begge parter gerne vil forblive sammen, kan I mangle de fornødne redskaber til at sætte forandringerne i gang. Dem kan parterapi give jer.
I parterapi sættes fokus på både forholdet og jeres individuelle personligheder. Det er måden I er sammen på, der skal forandres, så varmen, nærheden og glæden ved at være sammen kan komme tilbage. 

Så kontakt mig på dorte@familieterapi.dk eller tlf. 2673 1318 for at træffe aftale.

Sorg og krise

Enhver der har prøvet at miste – hvad enten det er ved et dødsfald eller at blive forladt i forbindelse med en skilsmisse – ved hvor ondt det gør. Tomrummet føles uendeligt og den sorg og det chok du rammes af, kan kaste dig ud i en stor og dyb personlig krise. 

Er krisen en skilsmisse, er reaktionen ofte følelsen af, at ”jeg finder aldrig en ny partner og vil være ensom resten af mit liv”. Og selvværdet er i bund. Men ved hjælp af kriseterapi kan jeg hjælpe dig med at være i nuet og se muligheder frem for begrænsninger. 

Ved dødsfald er smerten så stor og man må erkende, at det er det endelige farvel.
Hvorfor kommer nogle mennesker styrkede ud af en sorg, hvor andre bliver forkrampede, kede af det, triste eller angste.
Hvorfor bliver den, der rammes af sorg, aldrig den samme som før? Et tab skal erkendes, sorgens forskellige følelser skal forløses og nye færdigheder skal udvikles, for at du kan komme videre i livet. 

Både når det handler om sorg og krise er det vigtigste at genfortælle sin historie og oplevelser omkring at have mistet. Igennem et terapeutisk forløb får du vendt sorgen til noget positivt og finder derigennem en styrke og indre ro. 

Så kontakt mig på dorte@familieterapi.dk eller tlf. 2673 1318 for at træffe aftale.

Psykisk sårbarhed

Vi har alle prøvet, at livets tæppe trækkes væk under os. Ofte finder vi hurtigt fodfæstet igen. Men ikke altid.

For alle kan blive ramt af psykisk sårbarhed i kortere eller længere perioder af deres liv. Meget kan sende os ud over kanten. Det kan være en skilsmisse, et overfald, mobning, at miste eller noget helt femte, der pludselig får fundamentet til at skride under os.

Men det er vigtigt at tale med nogen, så du kan få hjælp. Det gælder både, hvis du er forælder til et psykisk sårbart barn/teenager, eller hvis du er teenager/voksen og har svært ved at håndtere hverdagen den hjælp.

Nogle reagerer ved at blive kede af det, andre bliver bange, nervøse eller vrede. Andre igen bliver meget stille, isolerer sig og trækker sig ind i sig selv. Nogle gør skade på sig selv, udvikler en spiseforstyrrelse eller tænker på selvmord.
Reaktionerne er forskellige, der er ingen facitliste.

Desværre er det at være psykisk sårbar forbundet med alt for mange tabuer. Men heldigvis er det muligt at komme sig over en psykisk krise og bevare eller genvinde sin tilknytning til netværk, arbejde, uddannelse og lokalsamfundet i bred forstand.

En ting er dog sikker: det kan være godt at tale med en om det.

Så kontakt mig på dorte@familieterapi.dk eller tlf. 2673 1318 for at træffe aftale.












​




Holsteinsgade 31 st. 2100 København Ø - Tlf. 2673 1318
Website by All-Right